overnatning
Nexø hostel
Nexø Hostel, gode senge, rent og pænt, nye køkkener.
Vores 23 dejlige lyse værelser er fordelt på 1. og 2. sal. Der er flotte nyistandsatte fælleskøkkener med TV og spiseborde hvor du kan sidde og nyde din mad.
Dejlige fælles områder og omgivelser med bl.a. gårdhave, hvor man kan slappe af efter en dag på farten, nyde en kop kaffe, sodavand eller øl fra vores 24H Bar eller benytte det udendørs grill-køkken og tilberede en hyggelig middag.
Nexø Hostel er en god base, hvorfra du kan nå det meste af øen på en dag. Nexø og omegn byder på en lang række udendørs såvel som indendørs aktiviteter & oplevelser for alle aldre samt masser af indkøbsmuligheder.
Fra museer, kunst, seværdigheder, kirker og shopping til storslået og smuk natur med MTB og hiking ruter.
Nexø Harbour sleep
Værelserne er perfekt beliggende direkte på havnen med udsigt over havnens fisker- og lystbåde og kun et stenkast fra centrum med spisesteder, indkøb og offentlig transport.
Vi har 10 dobbelt værelser til rådighed, alle med håndvask og egen terrasse samt adgang til fælles-køkken og havnens pæne toilet- og badehus. Du kan enten medbringe egen sovepose, sengelinned og håndklæde eller du kan bestille et værelse hvor dyner, sengelinned og håndklæder er inkluderet i prisen.
Harbour Sleep er åben fra maj til september.