
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
HØR OM MILJØ’ER OG NY AFFALDSORDNING
9 juni/ 15:00 - 19:00

Med de nye affaldsordninger på Bornholm, skal hver husstand ha’ tre udendørs affaldsbeholdere. De fleste husstande i Nexø har mulighed for at ha’ affaldsbeholderne, men ca. 50 husstande har ikke denne mulighed. De skal benytte en fælles affaldsstation – kaldet en MiljØ’. BOFA skal etablere 2-3 MiljØ’er i Nexø. En MiljØ’ skal placeres, så den hjælper flest borgere og generer mindst muligt. Alle borgere i Nexø er naturligvis velkomne, både dig der fremover skal bruge en MiljØ’ og dig med egne affaldsbeholdere. Ved BOFAbussen vil vi gerne drøfte mulige MiljØ’ placeringer og de nye affaldsordninger. Du kan også kigge forbi til en generel snak om affald. De ca. 50 husstande, som BOFA vurderer skal skifte til en MiljØ’ har modtaget en invitation til arrangementet i deres e-Boks. Arrangementerne i Nexø er en del af besøgsrækken, BOFA ON TOUR, hvor BOFA møder borgerne til en affaldssnak om fremtiden.